4. april 2018

Nybyggerne Charlotte og Fredrik vandt en lejlighed i Nærheden

Siden februar har man hver tirsdag på TV2 kunne følge det unge århusianske par, der startede som nybegyndere, men endte med at løbe med sejren i TV programmet Nybyggerne. Nu skal parret flytte til Nærheden.

Siden februar har man hver tirsdag på TV2 kunne følge det unge århusianske par, der startede som nybegyndere, men endte med at løbe med sejren i TV programmet Nybyggerne. Nu skal parret flytte til Nærheden.

Charlotte og Fredrik, der startede i ’Nybyggerne’ som de mest uerfarne håndværkere, fik skabt et rigtig flot hyggehjem - og det blev belønnet af det flertal af seere, som valgte at stemme på det unge par som vindere af Nybyggerne 2018. 

Det unge par bor til dagligt i Aarhus, hvor de begge er født og opvokset, men selvom den jyske hovedstad ligger langt fra den nye drømmelejlighed er de helt klar til at hive teltpælene op og rykke til Nærheden.

- Det her er jo ligesom København for os. Heldigvis kender vi en masse sjællændere efterhånden, og de er faktisk helt okay, sagde Fredrik til værten Puk Elgaard, da TV2 sendte live efter finaleshowet.

Charlotte fremhævede blandt andet den nye skole, som skal bygges i Nærheden. Den nye skole er nemlig både interessant for Fredrik, der snart er uddannet lærer, men også i forhold til et kommende familiemedlem, som parret afslørede, at de venter til efteråret.