Cikoriehaven sætter andelsboliger til salg

  • Nærheden EXT Courtyard B 02 Web Andelsboligprojektet Cikoriehaven. Visualisering: tnt arkitekter/nor3d
Nu bliver det muligt at købe en lejlighed eller et rækkehus som andelsbolig i Nærheden. På søndag åbner AG Gruppen for projektsalget af 54 boliger i Cikoriehaven.

Søndag den 14. marts lyder startskuddet til salget af andelsboliger i AG Gruppens boligprojekt Cikoriehaven, som ligger midt i den østlige del af Nærheden.

Bygherren inviterer nemlig sammen med Danbolig til en række åbent hus-arrangementer fra søndag og videre frem. Her bliver det muligt at opleve projektet fra salgspavillonen og få en personlig præsentation fra den lokale mægler.

Boligerne henvender sig bredt til både børnefamilier, unge og ældre uden børn. Der er både 2-, 3-, og 4-værelses lejligheder og rækkehuse, og det er halvdelen af boligerne - nærmere bestemt 54 ud af 110 andelsboliger - der i første omgang sættes til salg.

Grønt gårdrum og fællesfaciliteter

Cikoriehaven bliver bygget i 2-6 etager som et varieret byggeri med både rækkehuse, opgangshuse og punkthuse. Et stort grønt gårdrum danner rammen om andelsforeningens fællesskab med legeplads, udekøkken og fælleshus, der understøtter det gode naboskab og kan bruges året rundt til madklubber, sommerfester, barnedåb og meget andet.

Boligprojektet er opkaldt efter blomsten Cikorie, og den grønne tankegang er gennemgående for hele projektet, som opføres efter bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

Tilmelding nødvendig

På grund af coronarestriktioner er det kun muligt at deltage i et åbent hus-arrangement med en bekræftet tilmelding. Man tilmelder sig via et link på Cikoriehavens hjemmeside, hvorefter man modtager en bekræftelse på mail. Man kan også tilmelde sig telefonisk hos Danbolig i Taastrup på tlf. 43 71 00 29.

På projekthjemmesiden er det også muligt at orientere sig i plantegninger og priser på de 54 første boliger.