Byhaven
I Byhaven finder du et udekøkken med grill, bålsted, vand, toiletfaciliteter mm. til fri afbenyttelse for alle. Der er både store og små havelodder, som beboere og interesserede kan låne til dyrkning af grøntsager, urter mm.
I Byhaven finder du et udekøkken med grill, bålsted, vand, toiletfaciliteter mm. til fri afbenyttelse for alle. Der er både store og små havelodder, som beboere og interesserede kan låne til dyrkning af grøntsager, urter mm.
Vores børn og unge skal være med til at løse fremtidens udfordringer - globalt, nationalt og lokalt. Det handler om bæredygtige løsninger i forhold til natur, ressourcer og sociale og økonomiske udfordringer. Det skal læringshusets rammer understøtte og inspirere til.
Borgmester i Høje-Taastrup Kommune Michael Ziegler
Det er planlagt at bygge op til tre Kvarterhuse i Nærheden, som er en slags moderne beboerhuse med værksteder, fælleskøkken, gæsteværelser, multirum mv. Det første kvarterhus åbnede i februar 2022.
I gåafstand fra Nærheden ligger Hedeland Naturpark. Her kan du blandt andet opleve 100 km stisystemer, fiskesø, skibakke, amfiscene, hundeskov, vinmarker, veteranjernbane, golfbane, ridestier og naturlegeplads. Hedeland undergår i disse år en større udvikling, der skal gøre området endnu mere attraktivt, men området byder allerede nu på et hav af fritidstilbud.
Nærheden ligger lige ved Hedehusene station. Herfra kan du komme til Københavns Hovedbanegård på 18 minutter og til Roskilde på 7 minutter.
I bil er du hurtigt på Holbækmotorvejen og Ring 5 og med mindre end 30 km til Rådhuspladsen i København har du det hele inden for rækkevidde, hvis du bor i Nærheden.
Omkring halvdelen af alle parkeringspladser i Nærheden bliver etableret i mindre p-huse rundt omkring i bydelen. Det er gratis at parkere i p-husene, og som beboer i Nærheden kan man frit vælge mellem alle p-pladser i bydelen.
Beboerne har mulighed for at tilmelde sig FDM's samkørselsordning Ta' med.